HP Officejet/Officejet Pro Produktbemærkninger

For Microsoft® Windows® 2000, Windows® XP, Windows Vista® og Windows 7

 

 

Dette dokument indeholder de seneste bemærkninger, fejlfindingstip og andre nyttige oplysninger, der muligvis ikke findes andre steder i softwaren eller dokumentationen.

 

EMNER

1. Oplysninger om Windows 7

2. Problemer med installation og afinstallation

3. Andre kendte problemer

4. HP All-in-One-problemer

5. Kendte problemer i forbindelse med bestemte softwareprogrammer

6. Sådan finder du flere oplysninger

7. Juridiske erklæringer

 

 

1. Oplysninger om Windows 7

 

Bemærk: For at få de seneste oplysninger kan du besøge www.hp.com/go/windows7.

 

 

Brug af Windows 7

 

Nogle af operativsystemopgaverne er ændret med Windows 7. Følgende Windows 7-opgaver vedrører printeradministration.

 

Sådan gøres HP-enheden til standardprinteren

 

1.     Klik på Start på proceslinjen i Windows, og klik derefter på Enheder og printere.

2.     Højreklik på det korrekte HP-printerikon under Printere og faxenheder, og klik derefter på Benyt som standardprinter.

 

Sådan standses et udskriftsjob

 

1.     Klik på Start på proceslinjen i Windows, og klik derefter på Enheder og printere.

2.     Dobbeltklik på det korrekte HP-printerikon under Printere og faxenheder.

 

Tip:Du kan også dobbeltklikke på printerikonet på proceslinjen i Windows. Vælg det job, der skal annulleres.

 

3.     Klik på Annuller i menuen Dokument. (Det kan tage et øjeblik, før udskriftsjobbet annulleres).

 

Sådan fjernes software

 

1.     Klik på Start på proceslinjen i Windows, og klik derefter på Kontrolpanel.

2.     Klik på Fjern et program under Programmer.

 

 

Opgradering til Windows 7

 

Hvis du opgraderer fra et tidligere Windows-operativsystem til Windows 7, er nogle funktioner fra det tidligere system muligvis ikke tilgængelige. Der er flere oplysninger online: www.hp.com/go/windows7.

 

 

 

2. Problemer med installation og afinstallation

 

Du må ikke slukke for enheden eller frakoble kablerne, mens installationsprogrammet kører under den første installation af hardware

Hvis du har tilsluttet USB-kablet og tændt for enheden, må du ikke slukke for enheden eller frakoble kablet, mens installationsprogrammet kører. Hvis det sker, fuldføres installationsprogrammet ikke.

 

 

Der oprettes ikke et enhedsikon efter USB-installation

Hvis du har tilsluttet enheden til computeren via et USB-kabel, skal du kontrollere, at kablet er korrekt tilsluttet, og at der er tændt for enheden. Genstart systemet om nødvendigt.

 

Hvis systemet stadig ikke kan finde enheden, skal du sætte cd'en med HP-software i cd-drevet og klikke på Afinstaller. Når afinstallationen er fuldført, skal du genstarte computeren og installere softwaren igen.

 

 

Nogle Windows-systemer skal genstartes efter installationen

Genstart systemet efter installationen, hvis systemet beder om det.

 

Hvis du ikke genstarter systemet, kan du muligvis ikke udskrive, og der er risiko for, at nogle programmer ikke fungerer korrekt. Det skyldes, at installationsprogrammet muligvis skal opgradere filer, der allerede er installeret på computeren, men i øjeblikket bruges. Disse aktiviteter kræver, at systemet genstartes.

 

 

Ved installation via netværk kan nogle af filerne i nogle Windows-systemer ikke findes

Hvis du installerer enheden via netværk, og den netværkssti, du har angivet (da systemet bad om det), er meget lang, kan installationen ikke finde alle installationsfilerne.

 

Dette er en begrænsning i operativsystemet. Det kan kun understøtte et begrænset antal tegn i den komplette sti (inklusive filnavn), som du angiver.

 

Dette problem løses ved at tilknytte netværksdrevet, hvis du ikke allerede har gjort det. Du kan også undersøge, om filerne er tilgængelige på et netværksdrev med en kortere sti. Spørg netværksadministratoren.

 

 

Installation og brug af softwaren på en computer, som kører firewall-software

 

Hvis du har problemer som f.eks. følgende:

 

·         Printeren blev ikke fundet ved installation af HP-software

·         Der kan ikke udskrives, udskriftsjobbet sidder fast i køen, eller printeren går offline

·         Scanningskommunikationsfejl eller meddelelser om, at scanneren er optaget

·         Du kan ikke få vist printerstatus på computeren

 

Kan det muligvis være firewallen, der forhindrer HP-enheden i at give computerne i netværket besked om, hvor den kan findes. Hvis HP-softwaren ikke kan finde HP-enheden under installation (og du ved, at HP-enheden findes på netværket), eller du allerede har installeret HP-softwaren og oplever problemer, kan du besøge http://www.hp.com/support.

 

 

Brug af indstillingen Systemgendannelse på en computer med Windows Vista eller Windows 7

Hvis du bruger indstillingen Systemgendannelse på en computer med Windows Vista eller Windows 7, kan installationen muligvis bruge mere harddiskplads, end HP har angivet. Yderligere oplysninger om brug af Systemgendannelse finder du i dokumentationen og onlinehjælpen til Windows.

 

 

Tilføjelse af nye enheder efter installation af softwaren

Når du har gennemført installationen af softwaren på computeren ved hjælp af installationsprogrammet, skal du udføre følgende trin for at tilføje flere enheder, som skal bruge samme software:

1.     Luk eventuelle kørende programmer.

2.     Klik på Start på proceslinjen i Windows, vælg Programmer eller Alle programmer, vælg HP, vælg mappen til HP-enheden, og klik derefter på Tilføj en enhed.

3.     Følg vejledningen på skærmen.

 

 

Understøttelse af Windows 2000 og Windows XP x64

For Windows 2000 og XP x64 er kun printerdrivere, scannerdrivere og Værktøjskassen er tilgængelige. Ligeledes er der ikke oprettet en printermappe i Windows Start-menuen, og et ikke-permanent drev til hukommelseskortene er ikke tilgængeligt.

 

 

Installation af 64 bit-printerdrivere

Windows XP Professional x64 Editionunderstøtter to 64-bit-arkitekturer. Den ene er baseret på Explicitly Parallel Instruction Computing (EPIC) og understøtter Intel® Itanium®-processorserien. Den anden er baseret på 64-bit-udvidelser til x86-instruktionssættet og understøtter både AMD64 og Intel Xeon med Intel Extended Memory 64 Technology (EM64T).

 

Dette produkt understøtter kun AMD64 x86-platformen.

 

 

Digital Imaging Monitor-ikonet er ikke tilgængeligt efter afinstallation

Efter afinstallation af visse softwarekomponenter til HP-enheder er Digital Imaging Monitor-ikonet i bakkens højre hjørne på skrivebordet ikke tilgængeligt.

 

Bemærk: Hvis du geninstallerer disse softwarekomponenter, er Digital Imaging Monitor-ikonet igen tilgængeligt.

 

 

 

3. Andre kendte problemer

 

Udskrivning af støtteark

Du kan få uventede resultater, hvis du forsøger at udskrive et dokument, der indeholder sider i både stående og liggende retning vha. funktionen Uddelingskopier. Vi anbefaler, at du ikke bruger funktionen Støtteark til udskrivning af denne type dokumenter.

 

 

Fed, farvet tekst bliver ikke udskrevet korrekt i Windows 2000

Ved udskrivning fra en computer, som kører Windows 2000 kan nogle asiatiske fonte, som er i både fed og farver, ikke udskrives korrekt. For at kunne udskrive disse fonte korrekt skal du konvertere dem til kurver eller grafik eller oprette en PDF-fil af dokumentet, hvor fontene ikke er integrerede, hvorefter dokumentet udskrives.  

 

 

Udskrivning kan ikke foretages i Windows XP x64

Hvis du ikke kan udskrive fra en computer, som kører Windows XP x64 uden Service Pack 1 eller med ældre versioner af Service Pack 1 (f.eks. 1635 og 1850), skal computeren opdateres med den nyeste Service Pack. Du kan finde flere oplysninger på http://www.microsoft.com/.

 

 

Åbning af Værktøjskasse under Windows 2000 og Windows XP x64

Hvis du vil åbne Værktøjskasse på en computer, der kører Windows 2000 eller Windows XP x64, skal du udføre disse trin:

 

1.     Klik på Start, peg på Indstillinger, og klik derefter på Printere eller Printere og faxenheder.

– Eller –

Klik på Start, klik på Kontrolpanel, og dobbeltklik derefter på Printere.

2.     Højreklik på printerikonet, og klik derefter på Udskriftsindstillinger.

3.     På fanen Funktioner skal du klikke på Printerservice.

 

 

 

4. HP All-in-One-problemer

 

Scanning af emner med høj opløsning

Ved scanning af store emner med høj opløsning (f.eks. 2400 dpi) kan scanningsprocessen tage lang tid, og filstørrelsen kan blive meget stor (nogle gange over 2 GB). HP-scanningssoftwaren kan derfor ofte ikke håndtere filerne.

 

Ved scanning af store emner skal du bruge den optimale scanningsopløsning anbefalet af softwaren. Brug kun 2400 dpi til scanning af dias og negativer.

 

 

Scanningsboksen beskæres i vinduet med scanningsvisning

Ved scanning af nogle fotos og billeder beskæres scanningsboksen i visningen, så hele billedet ikke vises. Hvis denne visning accepteres, beskæres det endelige scannede billede.

 

Du kan forhindre beskæringen ved at forstørre scanningsområdet manuelt.

 

 

Meddelelse om initialisering/kommunikationsfejl vises under scanning

Hvis der under scanning vises en meddelelse på din computer om, at enheden ikke initialiseres, eller at der er en kommunikationsfejl, skal du afslutte scanningssoftwaren, slukke enheden, tænde enheden igen og derefter udføre scanningen igen. Hvis meddelelsen vises igen, kan du prøve at slukke både enheden og din computer og derefter tænde for dem begge igen, hvorefter du skal forsøge at scanne igen.

 

 

Kan ikke starte scanning af et dokument via dialogboksen Scannere og kameraer

I Windows XP kan du starte scanning af et dokument ved at dobbeltklikke på enhedsikonet i dialogboksen Scannere og kameraer (tilgængelig i Kontrolpanel i Windows). Hvis scanningen ikke starter, når du dobbeltklikker på ikonet, skal du genstarte produktet og prøve igen.

 

I Windows Vista kan du ikke starte scanning af et dokument ved at dobbeltklikke på enhedsikonet i dialogboksen Scannere og kameraer.

 

 

Unøjagtigheder i klokkeslætstempler i faxlogfiler genereres ved brug af HP-software

Når du henter faxloggen fra HP-softwaren på din computer, afspejler tidsstemplet for faxerne ikke nødvendigvis det nøjagtige klokkeslæt i din lokale tidszone. Desuden kan standardfilnavnene på de faxer, der er arkiveret via HP Fax to PC-softwaren (som indeholder et klokkeslætstempel), også være ændret. Hvis du ønsker at få en faxlog med korrekte klokkeslætstempler, skal du udskrive faxloggen fra enhedens kontrolpanel.

 

 

Problemer ved scanning fra enhedens kontrolpanel

Hvis du støder på problemer med at scanne fra enhedens kontrolpanel med knappen Scan, kan du bruge følgende fremgangsmåde til at diagnosticere og afhjælpe problemerne:

 

1.     Prøv at udskrive et dokument fra computeren ved hjælp af enheden.

Fortsæt til trin 2, hvis dokumentet kan udskrives.

– Eller –

Hvis du ikke kan udskrive dokumentet, og hvis du bruger et Ethernet- eller USB-kabel, kan du prøve at bruge et andet kabel og derefter scanne igen.

 

Bemærk: Kontakt HP, hvis du stadig ikke kan scanne eller udskrive efter udskiftning af kablet.

 

2.     Overfør scanningsgenvejene til enheden:

a.     Åbn HP Solution Center.

       Dobbeltklik på ikonet HP Solution Center på skrivebordet

– Eller –

       Klik på Start på proceslinjen i Windows, vælg Programmer eller Alle programmer, vælg HP, vælg mappen til HP-enheden, og klik derefter på HP Solution Center.

b.    Klik på Indstillinger, og klik derefter på Scan til… opsætning.

c.     Følg vejledningen i guiden på skærmen for at overføre scanningsgenvejene til enheden.

 

 

 

5. Kendte problemer i forbindelse med bestemte softwareprogrammer

 

Microsoft Internet Explorer 8.0

Hvis der bruges en anden administratorkonto end den, der findes i Windows 7 (64-bit), kan du ikke udskrive websider fra Internet Explorer 8.0 (64-bit version). Prøv én af nedenstående løsninger for at udskrive:

 

1.     Log på computeren med den indbyggede administratorkonto.

2.     Skift niveauet for Brugerkontokontrol (UAC) til det laveste niveau (niveau 1).

3.     Brug Internet Explorer 8 (32-bit version), som også findes på computere med Windows 7 (64-bit version).

 

Yderligere oplysninger om opsætning og anvendelse af brugerkonti finder du i dokumentationen og onlinehjælpen til Windows.

 

 

Microsoft Office 2003

Når du udskriver et JPEG-billede fra et Office 2003-dokument på en computer, som kører Windows XP, udskrives to billeder på udskriften.

 

Dette problem afhjælpes ved at hente og installere en opdatering fra Microsoft:

http://support.microsoft.com/default.aspx?scid=kb;en-us;843284

 

 

Microsoft Office Picture Manager

Når du prøver at udskrive med Office Picture Manager, hænger programmet ved den dialogboks, der indeholder statuslinjen “Vent et øjeblik”.

 

Du kan finde flere oplysninger på Microsofts websted:

http://support.microsoft.com/kb/942914

 

 

Microsoft Works 8

Når du har klikket på menuen Filer og derefter klikker på Udskriv i Microsoft Works 8 Regneark og Works 8 Database, viser programmet dialogboksen "Der er ikke mere hukommelse".

 

Dette problem afhjælpes ved at hente og installere en opdatering fra Microsoft:

http://www.microsoft.com/products/works/downloads.mspx#Works8SpreadsheetDatabasePrintingUpdate

 

 

Microsoft Windows Live Photo Gallery 2009

Når du udskriver et billede med Windows Live Photo Gallery 2009 på en computer med Windows Vista (64-bit), reagerer softwaren ikke. Hvis du vil udskrive korrekt, må du ikke åbne printeregenskaberne eller -indstillingerne fra printerdriveren. Du skal i stedet ændre indstillingerne fra det program, som du bruger.

 

 

Corel® Paint Shop Pro X og Paint Shop Pro X2

Når du udskriver dokumenter fra Corel Paint Shop Pro X eller Paint Shop Pro X2 på en computer med Windows 7, skubber produktet tomme sider ud i stedet for at udskrive dokumentet.

 

 

CorelDRAW Graphic Suite X4

Når du udskriver fra CorelDRAW Graphic Suite X4, ser nogle indstillinger i printerdriveren (f.eks. antal kopier, vis udskrift, tosidet udskrivning, sider pr. ark og plakatudskrivning) ud til at være angivet i printerdriveren, men de fungerer rent faktisk ikke korrekt.

 

 

Adobe® Acrobat® 7.0

Når du udskriver et PDF-dokument i Acrobat 7.0 med en opløsning på 600 dpi eller højere, mangler der tekstbokse på udskriften. Hvis du vil udskrive dokumenter i Acrobat 7.0, skal du ændre opløsning til 300 dpi.

 

 

Intuit Quicken Home & Business 2008

Når du udskriver kalenderdetaljer i Quicken Home & Business 2008 på en computer med Windows Vista, udskrives sider ikke korrekt. I stedet udskrives den første side, derefter halvdelen af den anden side, og dernæst udskrives den første side flere gange. Dette problem opstår, når der udskrives på mange typer fotopapir, og kvalitetsindstillingerne Bedst eller Normal bruges i printerdriveren.

 

Hvis du vil udskrive korrekt, kan du prøve en anden type papir eller vælge en anden kvalitetsindstilling.

 

Prøv også at deaktivere understøttelse af tovejskommunikation:

 

1.     Klik på Start, peg på Indstillinger, og klik derefter på Printere eller Printere og faxenheder.

– Eller –

Klik på Start, klik på Kontrolpanel, og dobbeltklik derefter på Printere.

2.     Højreklik på ikonet for produktet, og klik derefter på Egenskaber.

3.     Fjern markeringen i afkrydsningsfeltet Aktiver understøttelse af tovejskommunikation under fanen Porte.

 

 

Opera

Når du bruger Opera-webbrowseren (version 9.63 eller 9.64), vises en meddelelse om, at produktet ikke kan udskrive, hvis indstillingen Valg er valgt i afsnittet Udskriftsområde i printerdriveren. Udskriv i stedet hele websiden.

 

 

 

6. Sådan finder du flere oplysninger

 

Installationsplakat:

Med brugervenlige illustrationer, som beskriver installeringen af enheden.

 

 

Brugervejledning:

Indeholder oplysninger om følgende emner:

 

·         Oplysninger om fejlfinding

·         Vigtige sikkerhedsmeddelelser og lovgivningsmæssige oplysninger

·         Oplysninger om understøttede forbrugsvarer til udskrivning.

·         Detaljerede brugerinstruktioner

 

Vejledningen (også kaldet "Hjælp") er tilgængelig på computeren fra HP Solution Center-softwaren. (Hvis du vil se vejledningen, skal computeren køre Microsoft Windows og Internet Explorer version 4.01 eller nyere).

 

 

Websted:

http://www.hp.com/support/ har et link til HP's supportwebsted, hvor du kan finde oplysninger om den nyestes software, produkter, operativsystemer, support, mm.

 

 

 

7. Juridiske erklæringer

 

Bekendtgørelser vedrørende varemærker

Adobe og Acrobat er varemærker tilhørende Adobe Systems Incorporated.

 

Corel er et varemærke eller registreret varemærke tilhørende Corel Corporation eller Corel Corporation Limited.

 

Intel, Itanium og Intel Itanium er varemærker tilhørende Intel Corporation i USA og andre lande.

 

Microsoft, Windows, Windows XP, Windows Vista og Windows 7 er amerikansk registrerede varemærker tilhørende Microsoft Corporation.

 

 

Copyright

© 2009 Copyright Hewlett-Packard Development Company, L.P.

 

Reproduktion, tilpasning eller oversættelse uden forud skriftlig tilladelse er forbudt med undtagelse af det, der tillades af copyright-lovgivningen.

 

Oplysninger heri kan gøres til genstand for ændring uden forudgående varsel.

 

De eneste garantier for HP-produkter og -serviceydelser er fremholdt i de udtrykkelige garantierklæringer, som følger med sådanne produkter og serviceydelser. Intet heri må fortolkes som værende en yderligere garanti. HP er ikke ansvarlig for tekniske og redaktionelle fejl eller udeladelser indeholdt heri.